Succes med Roser

Sunde sorter, god plads i god jord - og lidt opmærksomhed. Det er opskriften på succes med roser

 

Det er sagt før: Ingen have uden roser. Det er også sagt, at roser er farlige. Ikke fordi de har torne – det lærer man at håndtere – men fordi de meget let kan blive en lidenskab, som næsten ikke er til at håndtere: Man kan ikke få roser nok.

Hvad der gør roser uundværlige i en have, er det overdådige blomsterflor fra de tidlige arter og sorter i forsommeren, til nattefrosten standser de sidste knopper. Mange roser er smukke og spændende at studere lige fra de første knopper viser sig, til blomsten folder sig ud – og hos mange sorter skifter dele af blomsten farve et par gange undervejs. Dertil kommer duften i mange sorter. Der er nok at glæde sig over – og det kommer næsten af sig selv, når først planterne er valgt og plantet med omhu.

Der er tre forudsætninger for at få succes med roser:

● Man skal sikre sig sunde sorter.

● Man skal give roserne en god plads i haven, så de har de bedste forudsætninger for at holde sig sunde.

● Man skal passe dem med vand og lidt næring.

Sunde sorter

I sæsonen kan man købe roser de mest besynderlige steder – i discountbutikker, i døgnkiosker, på benzinstationer og hos bagere. Men da man gerne skulle have glæde af sine roser i mange år, kan det nu godt betale sig at købe dem i et velrenommeret havecenter, hvor man kan få den nødvendige faglige vejledning.

At købe planter er i høj grad en tillidssag, det gælder ikke mindst roser. Hvis sælgeren siger, at rosen får gule blomster og bliver 80 centimer høj, er man nødt til at stole på ham eller hende. Man kan ikke kontrollere det på stedet – i bedste fald først et par måneder efter købet.

Det gælder også spørgsmålet om planternes sundhed, først og fremmest modtagelighed over for svampesygdommene – og da er det nok nemmere at fæste lid til en fagmand i et havecenter end til en bagerekspedient, der måske knapt ved, hvad svampesygdomme i roser er.

Det gælder først og fremmest meldug og stråleplet.

Meldug viser sig som en hvid, melet belægning på de unge blade og på blomsterstilken lige under knoppen.

Stråleplet viser sig som små letter på oversiden af bladene, først er de mørkegrønne – i retning af olivengrønne - og kan være svære at se, senere bliver de lysebrune og med tiden mere mørkebrune og frynsede i kanten. Med tiden flyder pletterne sammen, så bladet bliver brunt og falder af. Hvis man har fået fat i meget modtagelige sorter, hvis sommeren er meget våd, eller hvis roserne står meget vådt, kan man se planter, der smider praktisk taget alle blade – på det tidspunkt, da de skulle være allerflottest.

I nogle tilfælde står det på etiketten, om planten er lidt eller meget modtagelig for disse sygdomme, i andre tilfælde kan der være skilte i havecentret med disse oplysninger. Men vil man være sikker, er det en god idé at tage en snak med en fagmand i havecentret, inden man køber sine roser, og eventuelt få en kvittering, hvorpå der står, hvad havecentret har lovet om rosernes egenskaber.  Viser det sig ikke at holde stik, må man vende tilbage med sine dårlige erfaringer og sin kvittering. Kun således får havecentret mulighed for at samle viden om, hvordan roserne klarer sig.

Roser på rette sted

Meldug optræder hyppigt, hvis planterne har det for tørt. Stråleplet derimod er særlig udbredt i fugtige somre og på fugtige steder. For at styrke planternes modstandsdygtighed skal man altså plante dem, så de får tilstrækkeligt med vand, men ikke får det for vådt. »For lidt og for meget fordærver alt.«

Det gør man ved at placere rosenbedet et sted i haven, hvor planterne kan få mest mulig sol – det vil også give flest blomster. Solen er med til at holde planterne tørre, og det nedsætter risikoen for stråleplet. Desuden må roserne gerne stå et sted, hvor en let vind kan gå gennem planterne og være med til at holde dem tørre.

På den anden side skal roserne have det vand, de skal bruge. De skal altså stå i en god havejord, der kan holde på vandet. Har man en let jord, kan man forbedre dens evne til at holde på vand ved at tilføre kompost – eventuelt den kommunale, men brug ikke mere end 30-50 procent kompost i en blanding med jorden på stedet.

Har man ikke adgang til kompost, kan man bruge sphagnum, og til dette formål er den billige, mørke sphagnum bedst. Men sphagnum er sur jord, reaktionstallet er lavt, og det bryder roserne sig ikke om. Så sphagnum bør bruges med måde, højst 10-15 procent i en blanding med jorden på stedet. Bruger man mere, skal man kalke sphagnummen op, inden man blander den i jorden, så de sure egenskaber neutraliseres.

Roserne skal have tilstrækkeligt med vand, men de må ikke stå fugtigt. Det vil sige, at drænet under roserne skal være i orden – overskydende vand skal kunne komme hurtigt væk. Det kontrollerer man ved at smide en spand vand i plantehullet, inden man planter. Vandet skal forsvinde i løbet af ti minutter.

Plantning og pasning

Og så skal roser plantes efter »Alle kunstens regler« - det vil sige i et godt, stort plantehul med et godt dræn, rødderne skal fordeles jævnt i alle retninger og strækkes helt ud – de må aldrig vende opad. Husk at beskytte rødderne mod sol og vind under plantningen, de må ikke tørre.

Podestedet – fortykkelsen hvori rod og top mødes – skal stå cirka ti centimeter under jordoverfladen efter plantningen. Klatreroser skal have et espaliere eller lignende at kravle i, opstammede roser skal have en pind/pæl at støtte sig til – den sættes i plantehullet, inden man sætter planten i.

Roser skal yde en kraftpræstation hvert år – de, der beskæres, skal blandt andet sætte nye skud til erstatning for de tabte. Det kræver energi, som bør tilføres i form af gødning, som regel i form af en grundgødskning efter beskæringen midt i april eller i form af en organisk gødning, der gives på samme tidspunkt. Det er vigtigt at bruge en alsidig gødning og undgå gødninger med højt kvælstofindhold.

I meget tørre perioder kan det – selv om roserne er plantet i en god jord – være nødvendigt at give dem vand, hellere en grundig gennemvanding en gang om ugen – de står jo i en jord, der kan holde på vandet – end sjatvanding hver anden aften. Det er rødderne, der skal have vand, ikke bladene.

Roser får bladlus – men de dør ikke af et bladlusangreb. Hold øje med roserne og spul lusene af, når de første viser sig. Ofte kan lusene holdes i skak med haveslangen. Bliver det værre, kan man sprøjte med insektsæbe – skrappere midler skulle ikke være nødvendige.