Hvidløg

Hvidløg eller Allium sativum, som er det latinske navn, stammer fra centralasien og har været dyrket i mere end 5.000 år. Det er bl.a. blevet anvendt som et middel mod pest, fnat og ondt i tænderne. Senere fandt hvidløget vej til køkkenet, hvor det er blevet brugt som et madkrydderi. 

 

Hvornår sættes hvidløg?


Hvidløg kan reelt sættes både i efteråret og i foråret. Sætter du hvidløg i efteråret synes de at blive større, end når de sættes i foråret. Det mest almindelige er dog at sætte hvidløg i foråret i en varm og solrig jord. Hvidløg sættes i en dybde på 5 cm.

Hvidløg er ca. 10 måneder om at udvikle sig, modsat mange andre grøntsager, der plantes i foråret og høstes hen over sommeren.