Hold antallet af snegle nede

Faktisk er snegle meget nyttige dyr, der rydder op i naturen og i haverne. Snegle lever af dødt plantemateriale og er derved med til at sørge for at grønt affald forsvinder.
 
De store iberiske skovsnegle (dræbersnegle), som er noget problematiske i haverne, lever af ådsler, friske og rådne plantedele og hunde-høm-høm’er. Det må vel siges at være en praktisk og nyttig kostplan. Set fra vi menneskers synspunkt.
 
Derfor er det i høj grad mængden af snegle i haven, der kan være irriterende. For at mindske antallet af snegle, kan man opsætte sneglefælder, lægge sneglemidler ud og indsamle sneglene. Gå en tur i haven om aftenen eller om morgenen, når duggen gør haven fugtig. Saml snegle med en tang og hæld kogende vand over dem i spanden. Da dør de øjeblikkeligt.
 
Du kan også hakke snegle over med spaden, når du ser dem. Det er den mest skånsomme måde at aflive dem på.
 
Ferramol sneglemiddel

- bekæmper effektivt snegle, også dræbersnegle

- Regnfast i op til 6 uger

- Ikke skadeligt for mennesker, hund, kat eller andre dyr end snegle

- Efterlader ingen døde snegle rundt omkring i haven

- Godkendt til økologiske arealer

- Leveres i genoplukkelig papæsker med praktisk strøåbning

 

Ferramol sneglemiddel indeholder jern -fosfat (ferrifosfat), som ødelægger sneglenes fordøjelse, når de spiser det. Sneglene stopper med at spise og trækker sig normalt tilbage til deres bo under jorden, hvor de dør. Snegle spiser normalt ikke ferrifosfat, men i Ferramol sneglemiddel er ferrifosfat blandet med hvedemel og udformet som lysegrønne granulater i forskellige længder. Hvedemelet tiltrækker sneglene og derfor spiser de velvilligt Ferramol sneglemiddel granulater og indtager ferrifosfat.  


Ligger der en død snegl på plænen, vil sultne snegle søge mod ådslet og fortære det.
Derfor kan man udnytte sneglenes spisevaner, så de selv er med til at reducere antallet:
Drysser du nogle få korn af Ferramol sneglemiddel ved siden af de døde snegle, vil deres artsfæller spise et korn eller to, når de kommer for at æde ådslerne. På den måde får du både ryddet op i haven og reduceret mængden af snegle.  
 
Til dem, der har lyst til at asfaltere haven for at undgå snegle, er det måske værd at vide, at jo flere gemmesteder du har i haven til pindsvin, drosler, løbebiller, og mange andre smådyr, jo flere fjender er der til sneglene. Og de er i høj grad med til at luge ud i bestanden. 

Læs mere om hvilke planter, man kan bruge, som sneglene ikke er så vilde med.

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld

Læs mere om